
En stærk virksomhedsidentitet gør det nemmere at træffe beslutninger, prioritere rigtigt og stå tydeligt i markedet.
Forretningsmodeller ændrer sig. Teknologi bliver forældet.
Men organisationer bygges af mennesker – og af den kultur, der tiltrækker, samler og fastholder dem.
Når identiteten er klar, bliver retningen det også.
Jeg arbejder med fundamentet under jeres kommunikation – så identitet, kultur og retning hænger sammen og skaber klarhed i både beslutninger og budskaber.
Vi definerer, hvad virksomheden står for, og samler det i en klar retning.
Vi formulerer den fortælling, der samler organisationen og gør jer tydelige i markedet.
Vi sikrer sammenhæng mellem det I siger og det I gør. Både Internt & eksternt.

Mit navn er Søren Juliussen.
Gennem mit arbejde med brand, kommunikation og mennesker har jeg lært én ting: De fleste kommunikationsudfordringer handler ikke om manglende idéer til kampagner. De handler om manglende identitet og et uklart fundament at tale fra.
Alt for ofte har jeg siddet i situationer, hvor vi skulle opfinde noget nyt – ikke fordi vi manglede kreativitet, men fordi vi grundlæggende ikke vidste, hvem vi var.
De stærkeste resultater opstår, når vi starter dér.
Derfor arbejder jeg med det, der skal forankres, før noget kan formidles:
Identiteten. Kulturen. Retningen.
En strategisk gennemgang af jeres identitet, kultur og kommunikation.
Jeg gennemgår jeres nuværende position, budskaber, visuelle udtryk og interne sammenhæng og identificerer, hvor identiteten er stærk – og hvor den mister retning.
I får en samlet analyse med konkrete anbefalinger og en prioriteret retning for det videre arbejde.

Don’t take my word for it
Søren arbejder fleksibelt med alle dele af forretningen og menneskerne omkring ham. Han arbejder godt med udefrakommende idéer og ønsker. Han arbejder hurtigt i pressede situationer og med et smil på læben.
- Rasmus Hartung, CEO
Søren tænker strategisk, planlægger taktisk og har en eksekveringsevne ud over det sædvanlige. Han møder alle typer mennesker i øjenhøjde og skaber stærke relationer og stor tillid.
- Esben Schnurre, ESG Konsulent
Søren er en positiv og højt kreativ person, som leverer flotte resultater og altid med et smil. Han har stærke kompetencer i både marketing og sociale medier, og vi har arbejdet tæt sammen om strategi og branding.
- Caspar Svane, Brand & Digital Manager
Søren er god til at gå i dialog med kunden og finde ud af hvad vedkommende har brug for. Søren arbejder hurtigt og effektivt, og resultatet er altid af høj faglig kvalitet. Jeg giver Søren min varmeste anbefaling.
- Karina Bergmann, Kommunikationsrådgiver
En tydelig identitet er nøglen til at skille sig ud – men også til at stå stærkt, når der skal vælges til og fra.
Nutcase Studio hjælper jer med at udvikle en kernefortælling og et visuelt udtryk, der skaber genkendelighed, brandloyalitet og strategisk gennemslagskraft. Det handler ikke kun om, hvordan I ser ud – men om hvad I står for.
Og ikke mindst hvordan I bliver husket af både kunder, samarbejdspartnere og omverdenen.

Kontakt mig for at høre mere om hvordan jeg kan hjælpe din virksomhed.